Pallex v/ Palle Pedersen, Landsbygaden 7, Sengeløse, 2630 Tåstrup, Danmark.  Tlf. 0045 46 19 23 28
   
Har du spørgsmål til siderne, er du velkommen til at kontakte mig. Tlf. hverdage kl. 16.00 - 21.30 eller weekend. E-mail :[email protected]

Tilbage til
fangstrapporter

Efterårstorsk !! 

Lørdag d. 9.10.2004 var det tid til en tur efter efterårstorsken sammen med Lisbet.  Ny farve på pirken (pink) skulle testes af, vi ville se, om meldingerne vi havde fået, at denne farve skulle fange utroligt godt, kunne holde stik.

Vejrudsigten sagde svag til jævn vind fra nord, vinden ville aftage helt, så det troede vi på. Der hvor vi skulle fiske er vinden fra nord faktisk den værste vind vi kan få,
bølgerne kan komme rullende langt fra.
Desværre holdt vejrudsigten ikke hvad den havde lovet, bølgerne var store, Lisbet var blevet søsyg inden vi var nået frem til fiskestedet. Som den stædige "jyde" hun er, ville hun alligevel have afprøvet vores testtur men den nye farve, søsyg eller ej.
Vi fik ca. 1 lille time til at få afprøvet dette i, inden at det gik helt galt for Lisbet, så vi søgte havn igen.
Pirken kom i vandet, Lisbet startede med at se på, medens hun kæmpede med søsygen. Det viste sig hurtigt, at der også kunne fanges torsk i dette vejr, efter ca. 2 min. kom den første torsk ombord, fanget med pink farve.

Lisbet nåede dog også at få pirken i vandet et par gange. Selvfølgelig kunne man sige, fangede hun også torsk med denne pirk.
Vi oplevede bl.a. hvordan torsken jagtede pirken fra dybet, når vi trak ind for at flytte os, flere gange kom den farende op og bed på, kun 1/2 meter fra overfladen, dette gav faktisk en rigtig god fight med torskene, de var ret hidsige. Her skete noget nyt med denne farve.

Vi sejlede tilbage til havnen igen efter en times
fiskeri
Med den fangst vi havde fået på den korte tid, må vi sige at det ser ud til at meldingerne om pirken med `pink` farve holder stik.

Her et udpluk af torskene vi nåede at fange på den korte tid vi havde til rådighed.

Turen skal selvfølgelig gøres igen når vejret er bedre, så vi kan få et rigtigt billede af forskellen på de forskellige farver.
Nogle påstår, at farver ikke har den store betydning for om man fanger fisk eller ej.
Med det fiskeri vi oplever med de forskellige farver, kan vi desværre ikke være enige med dem !!
Som man kan se af vores fangstrapporter, fanger vi rigtig mange torsk hver gang vi er ude at fiske, det kan vist ikke kun alene være held hver gang !!