Pallex v/ Palle Pedersen, Landsbygaden 7, Sengeløse, 2630 Tåstrup, Danmark.  Tlf. 0045 46 19 23 28
   
Har du spørgsmål til siderne, er du velkommen til at kontakte mig. Tlf. hverdage kl. 16.00 - 21.30 eller weekend. E-mail :[email protected]

Tilbage til
fangstrapporter

Fladfisketur i Agersund !!

Så var det tid til en fladfisketur fra Stigsnæs havn.
Det var første gang vi skulle prøve at sejle ud derfra, så lidt spændende var det at se, om der var fladfisk at
fange.
Vinden var i øst, så havet var næsten blankt, perfekt til vores fiskeri.
Der var en rimelig stærk nordlig strøm, der vanskelig gjorde fiskeriet lidt.
Vi startede ud med at fiske til højre fra havnen på 11 m. dybde. Da vi ikke kendte til området, måtte vi forsøge os frem efter bedste evne.
Satsningen gav resultat med det samme, efter 2 minutters fiskeri hev Lisbet dagens største skrubbe ombord.

Lisbet med skrubbe på ca. 1 kg.

Vi hev flere gode skrubber op dette sted, men da det begyndte at tynde ud i dem, flyttede vi til andre steder. Vi fangede stort set fladfisk på alle steder vi afprøvede.

Vi var en tur inde i havnen på Agersø for at se hvordan denne hyggelige ø var, kiosken på havnen fik også et besøg.

Solnedgangen blev også taget med på denne pragtfulde tur. På dette tidspunkt fiskede vi på lavt vand ( 4,8 m. ) med en god sandbund, også her blev der hevet fladfisk op.

Dagen var ved at være omme, fangsten skulle gøres op.
Fladfisk (issinger & skrubber) var der masser af med en rigtig god størrelse.

Torsk fangede vi også i solnedgangen, men retfærdigvis skal det siges, at størrelserne ikke var noget at prale med.